{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Nyt banelayout på HRCR

2.788 visninger | Oprettet:

Buggybanen i Tulstrup har fået en gennemgribende overhaling. Læs detaljer her :

For at minimere vedligeholdelsen og give et bedre underlag samt undgå vand skal hele banen hæves med 7 cm lerjord - ialt 200 tons. Dermed "halveres" de nye røde banders højde og udsynet bliver også bedre. Den lerjord som senest er kørt på banen har været effektiv, og et nyt 7 cm tykt lag overalt på banen vil dermed give en ekstrem jævn bane.

I området omkring broen etableres nye dræn og brønd, samtidig skal der fjernes jord imellem kørerbanerne, så niveauet på selve banen bliver højere og vandet kan løbe af. I starten af langsiden laves en 5 meter lang, 4 meter bred og ½ meter høj rampe af de gamle hvide træ bander. Dermed får vi endnu et hop, og hvis det regner undgår vi at skulle køre igennem den store vandpyt, som altid er på starten af langsiden.

5 nye og ens hop etableres på strækningen mellem plateauet og rundkørslen ved tællerhuset. Her er vi inspireret af banen fra det netop afholdte VM i Jakarta. Hoppene beklædes med kunstgræs. Dermed undgår vi vedligeholdelse af disse hop. Konstruktionen bliver så man ikke kan tage alle 5 hop på én gang - samlet længde bliver ca. 8 meter.

Et nyt 4,5 meter langt vaskebræt på den lille langside, som er parallel med opkørslen til plateauet og er lige inden langsiden under broen. Vaskebrættet laves af de samme røde rør som er brugt til bander, og beklædes med kunstgræs.

Et nyt 0,5 meter højt dobbelthop inden det sidste sving før langsiden. Beklædes også med kunstgræs.

Plateauet rettes og gøres bedre og uden knolde.

Ny muld jord skal ind imellem banderne og der skal sås græs så banderne ikke syner høje og hele anlægget bliver pænt. Hegnet rundt om banen og ud mod parkeringspladsen skal repareres. Nye påsætterpladser og skilte.

Budgettet forventes at blive 10 til 15.000 kr. og for at holde prisen der kræver det hjælp fra alle - til at skaffe maskiner, bruge skovle osv. Bestyrelsen har ikke godkendt disse justeringer endnu, men det er naturligvis håbet at vi kan få opbakning til at lave et af nordens bedste buggy anlæg.


jess K
Mand | 67 år | Oprettet: 3. okt 2004


Kommentér på:
Nyt banelayout på HRCR
Annonce