Watts Up effektmeter

1.420 visninger | Oprettet:

Watts Up er en snild lille tingest.

Det er et måleinstrument med hukommelse, der kan vise hvordan elbilen eller andet bruger energi mens den kører.

Måleren siges ikke at have større modstand end en tilsvarende længde kabel og det skal såmænd nok passe. Tilledningerne er AWG14 (og hven fa**en ved hvad det er?) dvs. har et tværsnit på 2 mm2 siger en tabel. Den leveres uden stik og forsynes af det tilsluttede batteri med et egetforbrug på ca. 8mA. IKKE VANDTÆT!!!

Indskudt mellem batteri og ESC giver den oplysninger om følgende:
1) Aktuel batterispænding i fast visning.
2) Aktuel strømstyrke i fast visning.
3) Aktuel effekt i fast visning.

4) I det 4 felt på displayet skiftes mellem visning af:
1) Ampere timer, Watt timer, maksimal strømstyrke, minimum spænding og maksimal effekt.
Alle data bevares kun så længe batteriet er tilsluttet!!!

Nu er det pludselig muligt at få svar på hvad elbilen egentlig yder og hvem der har talt deres bil lidt for ”varm” ;-)
Eller om batteriet afgiver de milli Ampere som det er opgivet til eller er ved at være kassabelt/sælgbart på grund af manglende kapacitet.

Er man ikke i besiddelse af en avanceret lader med display så kan den indskydes mellem lader og batteri og dermed give svar på nøjagtig hvad batteriet har modtaget af ladning og hvornår det er klart til brug. Nu er der pludselig ingen problemer med at ”glemme” en opladning, alt står i displayet.

Data:
Max spænding: 60Volt
Max strømstyrke: 50Ampere vedvarende og 100Ampere i 5 sekunders peak.
Visning:
Samlet forbrug siden tilslutning af batteri i følgende værdier: Watt timer, Ampere timer.
Max forbrug siden tilslutning af batteri i følgende værdi: Watt
Minimum spænding siden tilslutning af batteri i følgende værdi: Volt

Prisen er under 300kr.

Kommentér på:
Watts Up effektmeter
Annonce