Mangler du at købe de sidste julegaver? Står du og skal købe julegave til en, som elsker biler? I denne artikel giver vi dig inspiration til, hvad du eksempelvis kan vælge at pakke ind og putte under træet til juleaften, hvis modtageren er vild med biler.
Fjernstyret bil
Du synes måske, det er en smule dyrt, hvis du skal ud at købe en rigtig bil i julegave, så hvorfor ikke købe en fjernstyret bil? En fjernstyret bil kan få selv ældre mænd til at opføre sig som små børn igen. De er utroligt populære og kan fås i mange forskellige varianter, mærker og farver.
Lyder det som en god idé? Så køb en fjernstyret bil. Det kan gøres flere steder på nettet og ofte til fordelagtige priser.
En fjernstyret bil i gave passer til personen, som elsker biler, fordi mange producenter her har forsøgt at skabe en bil, der ligner den rigtige, blot i en miniature udgave. Den kan fungere både som legetøj, men mange bruger også fjernstyrede biler som pynt på drengeværelset, herrerummet eller lignende.
En tur i en sportsvogn
Vil du hellere give en gave, som bygger på en oplevelse, kan du overveje at købe et gavekort til en tur i en sportsvogn.
Mange forskellige hjemmesider og butikker tilbyder oplevelser, hvor du kan komme ud at køre i eksempelvis en ferrari eller lamborghini. Her booker du en tur en specifik dag, hvor op til ofte to personer kan få lov til at give den gas på landevejene i en rum tid.
Denne gave er til den oplevelseslystne person med fart over feltet. Det er til den person, som har brug for at få et adrenalinkick, og som interesserer sig så meget for biler, at han eller hun vil finde det fascinerende at køre i en bil i millionklassen.
Mobilholder til bilen
Bøderne for at tale eller skrive på telefonen, mens man kører bil, er fortsat stigende. Derudover er det også utroligt farligt.
Hvorfor ikke udnytte juleaften til at sikre dig, at en af dine kære ikke bruger mobilen uhensigtsmæssigt, mens han eller hun kører bil?
Det kan en mobilholder hjælpe med. Holderen kan ofte monteres uden problemer i forruden eller på instrumentbrættet i bilen, således at man nemt og sikkert kan se, hvis man modtager et opkald eller sms. På samme tid kan mobilen nu også fungere som GPS, hvis man skal finde vej.
Det er et smart, nemt og klogt valg!