Andmeldelse - Team Losi Micro Brushless Rally {{forumTopicSubject}}
Jeg vil her forsøge at beskrive min oplevelse af bilen, både plusser og minusser.
Jeg købte bilen i Januar 2013, så har haft lidt tid til at lære bilen at kende, og kan kun sige at jeg er blevet meget overrasket over holdbarheden og især underholdingsværdien
Bilen kommer med ALT, hvad du skal bruge for at komme ud at køre, ja sågar 4AA batterier til senderen er med, så du skal bare lade bilens batteri op, og så kan du køre.
Den er udstyret med en brushless motor og ESC, hvor 2.4 Ghz modtageren er indbygget i ESC´en, så det fylder mindre.
Bilen er lavet sådan, at du kan skifte batteri, uden at skulle have karrossen af først, da der sidder en lille klap i bunden af bilen som du skubber til siden, og derunder ligger batteriet.
Osse i bunden finder du on/off kontakt hvilket osse er en rar feature.
De første par ture jeg kørte, blev jeg overrasket over, hvor hurtig den egentlig var, på trods af at std. batteriet kun er på 4.8 volt, og køretiden lå faktisk osse i den høje ende, selvom der ¨kun¨ er 220mAh at hive igennem.
Bilen kører generelt ret godt, både på vejen men osse på fladt grus, men man skal huske på, at bilen er en skala 1/24, så den egner sig ikke til græsmarker og enge.
De 4 oliestøddæmpere, fungere udemærket, men de bliver ret hurtigt utætte og virker derefter ikke efter hensigten, så dem vil jeg på det kraftigste råde til at få skiftet til nogle bedre.
Alternativ: http://www.losi.com/Products/Features.aspx?ProdId=LOSB1647 Dem bruger jeg selv og er yderst tilfreds med dem!
Man opdager osse ret hurtigt, at bilen ikke kan dreje ret skarpt, men dette er der heldigvis GRATIS råd for, da det eneste det kræver, er at pille steering hubs af og skære lidt af dem. Dertil har jeg lavet denne lille video, som viser det omtalte problem: http://www.youtube.com/watch?v=ls1M8cqMAMs
Hvis man ikke vil rode med det, kan alternativet være disse: http://www.losi.com/Products/Features.aspx?ProdId=LOSB1642
dem bruger jeg osse selv, og de virker 100%.
Udover at bilen kører rigtig godt, så holder den osse til en del.
Det er endnu ikke lykkedes mig at ødelægge noget på den, men det skal så osse siges at jeg smed en masse alu på den for noget tid siden, ikke fordi den trængte til det, men fordi det var så billigt at jeg ikke kunne lade være, og så ser det godt ud.
Den har bumpers foran, bagpå og på begge sider, som har holdt til rigtig mange crashes og påkørsler af andre biler, og især dem i siden syntes jeg er nyttige, da de redder din karrosse og resten af bilen, for mange knæk, eftersom den har en perfekt pasform, hvor på nogle andre biler, ville karrossen kunne ¨tvinges¨ helt ind til chassiset, hvilket tit resultere i brud på inten karrossen eller bærearme.
Fordi karrossen sidder som den gør, er den endnu ikke flækket et eneste sted, og den har ellers fået nogle slemme ture sommetider
Dækkene sidder osse fint lige inden for hjulkasserne, så de knækker heller ikke sammen ved hårde styrt.
Hvis man syntes bilen ikke er hurtigt nok, kan den klare at køre med 3 celler li-po, men jeg vil ikke råde folk til at køre med det, af 2 grund:
1. Den bliver FOR vild til at det er sjovt.
2. Syntes det er dumt at presse elektronikken til grænsen, og dette er MIN mening, og sådan behandler jeg osse mine andre biler.
Men med et 2cell li-po batteri, køre den rigtig stærkt, men man har stadig kontrol over den, og det giver den lige det ekstra skub, man nok mangler efter de første par timer man har kørt med den.
kørsel med Li-po batterier, kræver en li-po buzzer, eller alarm, så man er sikker på man ikke kører batteriet fladt, da de så ikke vil virke mere.
Der vil komme en video i fremtiden på min channel, der viser hvordan jeg har fået det ordnet på min egen min.
Den servo som følger med, er egentlig en OK servo, og medmindre man kører på bane med mange sving, klare den sig fint.
Den er dog en 5-lednings servo, som er ret dyre at indkøbe, men heldivis har Losi været så smarte, at sætte et 3-lednings stik på bilen, som du kan bruge hvis du køber en anden servo med alm. stik. (denne sidder øverst på bilen, med indgang fra siden)
Min samlede konklusion, er at den klart er pengene værd, og hvis man lige skære det lille stykke af steering hubsne eller køber nogle i alu, samt udskifter støddæmperne, så kører den perfekt.
Jeg vil osse lige smide en lille plus/minus liste, som måske kan være til gavn for eventuelle købere.
Plusser
*2,4 Ghz sender og modtager.
*Brushless motorsæt
*Rigtig gode bumbers
*Udskiftning af batteri kan ske uden at karrossen skal af ligeledes sidder on/off kontakt i bunden
*4AA batterier medfølger i pakken, så den ER rent faktisk RTR!
*God køretid på medfølgende batteri
*Rig mulighed for at kunne få både reservedele OG opgraderingsdele i DK
*Mulighed for at skifte servo, til en med alm servostik.
Minusser
*Ingen indbygget li-po cutoff
*Ordenlig styring kræver mindre modifikation
*Støddæmpere bliver nemt utætte
håber denne anmeldelse kan blive brugbar for folk som overvejer at købe denne bil, men gerne lige vil høre lidt mere om den inden køb.
Eventuelle spørgsmål om bilen, er meget velkomne, og jeg vil besvare dem efter bedste evne.
nov 2012
Følger: 12 Følgere: 14 RC-enheder: 6 Emner: 70 Svar: 528
jan 2011
Følger: 36 Følgere: 45 RC-enheder: 41 Emner: 77 Svar: 1.176
Tænkte på det måske kunne bruges, hvis man var i tvivl om køb, istedet for folk opretter et emne med hvad folk har af erfaringer, kan de jo med det samme de søger, se dette.
og så er jeg faktisk osse selv lidt overrasket over hvad den egentlig kan holde til
jan 2011
Følger: 36 Følgere: 45 RC-enheder: 41 Emner: 77 Svar: 1.176
Andmeldelse - Team Losi Micro Brushless Rally