Trial i Svinkløv eller fosdalen den 17. juli {{forumTopicSubject}}
Hermed forslag til næste trial-tur.
Som vi aftalte i Nørresundby, var der bred enighed om, at turen næste gang kunne gå til området omkring enten Svinkløv eller Fosdalen.
Jeg synes, at vi igen mødes kl 11 - på et endnu ikke defineret mødepunkt - men eks Åbybro ved TV2, så vi kan køre sammen det sidste stykke vej.
- og at der denne gang indkøbes fælles sandwishes fra Bogø, som jeg nok skal slæbe med i rygsækken til rutens midtpunkt.
Om alt går vel, vil jeg denne gang forsøge at flette lidt geocaching ind i arrangementet.
Så tjek allerede nu jeres Smartphones - om de kan vise længde- og breddegrader.
Følg tråden på klubbens hjemmeside for yderligere info - og meld jer til, såfremt I kan presse det ind i ferieprogrammet.
Skriv gerne i tilmeldingen, om I HAR en Smartphone - og om den kan vise koordinater.
Vi ses
- og mon ikke også vores nye porte kan komme i anvendelse igen?!
feb 2007
Følger: 117 Følgere: 130 RC-enheder: 27 Emner: 176 Svar: 5.842
apr 2007
Følger: 18 Følgere: 19 RC-enheder: 6 Emner: 26 Svar: 128
apr 2007
Følger: 18 Følgere: 19 RC-enheder: 6 Emner: 26 Svar: 128
Husk at tilmelde dig med navn, sandwich-ønske, Smartphone yes/no!
apr 2007
Følger: 18 Følgere: 19 RC-enheder: 6 Emner: 26 Svar: 128
apr 2007
Følger: 18 Følgere: 19 RC-enheder: 6 Emner: 26 Svar: 128
Vi vedholder tidspunktet kl 11 ved rastepladsen ved Hotel Søparken i Åbybro - parkeringspladsen ved omkørselsvejen UDENOM Åbybro!
Derefter går turen til Svinkløv Badehotel, som er udgangspunkt for den første del af turen.
Jeg har nemlig fundet spor af mountainbikebanen, som ser temmelig svær ud - selv for trialbiler!
Vi skal også tjekke en lille bæk i dette område - samt også gerne nå en anden bæk i Fosdalen.
Så der bliver nok at se til for mig og Mads, som ER tilmeldt!!!
apr 2007
Følger: 18 Følgere: 19 RC-enheder: 6 Emner: 26 Svar: 128
Til gengæld havde vi en fortrinlig tur til Fosdalen og Svinkløv Plantage.
- og turen kom også i væsentlig grad til at dreje sig om geocaching, da både Mads og jeg var blevet lidt hooked på ideen - og Carsten fulgte friskt efter.
Vi mødtes på parkeringspladsen i Åbybro - og fortsatte i samlet trop mod Fosdalens øverste punkt ved Lerup Kirke, hvor Geocaching-GPS'en og Mads' nye telefon-software skulle stå sin første uerfarne prøve.
Vi futtede ned gennem den kraftige bevoksning, der helt dækkede som et tag over vore hoveder.
Turen her følger en lille kilde fra toppen, som risler stille mod bunden - og i den del af ruten, som vi nåede - ikke dybere end selv min Land Rover fik dyppet hjulene!!
Det var naturligvis et Eldorado for Mads og Carsten, som boltrede sig i kildens vand.
På et tidspunkt nåede vi frem til, hvad der BURDE have været de eksakte koordinater på en af rutens caches - den var der bare ikke!
Efter MEGET lang tids ihærdig søgen af bakker og skrænter - og et kontinuerligt kig på GPS'en, som synes at skifte koordinater efter forgodtbefindende, måtte vi til sidst opgive at finde målet.
Slukørede traskede vi tilbage til toppen af ruten - ærgerlige over, at vi ikke havde fundet den lille kasse/cache.
Det skulle senere vise sig, at det tætte trædække i skovens top formentlig var en hindring for den præcise koordinat-angivning på GPS-udstyret.
Så lærte vi det - amamtør-geocachere!!
Istedet kørte vi til Svinkløv, hvor en ny - mere flad - rute i "Hugormeland" blev næste udfordring.
- og det lykkedes - hele to gange at finde cachen.
I begge tilfælde var det en plasticpose indeholdende en lille vandtæt plasticboks, som "dem mor har i køleskabet"!
I boksen lå lidt nips, som andre havde efterladt, og en fin lille notesblok, hvor man skriver sine initialer og dato i.
Vi klokkede datoen ind - smed en hjulnøgle i - og skrev en lille hilsen fra klubben - og et stolt 1-tal, som markering af, at vi nu hørte til "de rigtige gecachere" med foreløbig en fundet cache 8)
Jeg må indrømme, at det var en lidt underlig fornemmelse at finde en "skat", som ukendte personer havde lagt i skovbunden for mere end et år siden - netop med henblik på at blive fundet.
Den første cache fandt Mads - netop som vi egentlig var ved at opgive.
Den anden var Carsten hurtig til at finde.
Det hjalp på humøret.
En god softice senere - og efter et kig på nye spændende udfordringer nærmere badehotellet, valgte vi at køre med Åbybro igen - sikre på, at det ikke bliver sidste gang, at vi skal til de kanter.
Hvorvidt vi igen vil prøve geocaching, er jeg rimelig sikker på, for det var spast - siden vi nu fik det lært bedre.
(vi lærte også, at vi skal have mere udstyr med - og læse bedre på beskrivelserne af cachene, inden vi går hjemmefra!! :wink: )
Vi snakkede i hvert tilfælde lidt om at udlægge vores egne caches i Blokhus Syd, hvor selve cachen skal transporteres til et givent punkt via ladet eller tagbagagebæreren på bilerne.
Igen gik snakken omkring to hold - men mere herom næste gang.
Tak for turen til Mads og Carsten B
feb 2007
Følger: 117 Følgere: 130 RC-enheder: 27 Emner: 176 Svar: 5.842
Men der er nok gået sommerferie i tingene, og regnen gør det nok ikke bedre.
apr 2007
Følger: 18 Følgere: 19 RC-enheder: 6 Emner: 26 Svar: 128
- men 3 mand kan sagtens have en yderst fornøjelig dag - selv i Oklahoma!!
Trial i Svinkløv eller fosdalen den 17. juli
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside