{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
655 visninger | Oprettet:

Tilkøring af Inferno? (indstilling) {{forumTopicSubject}}

Hej, jeg er lige kommet ind i varmen, efter jeg har været ude og køre min bil til... (Det begyndte at regne, så nu sidder jeg her!)
Nu kommer der lige to spørgsmål:

- Den kan ikke holde stille i tomgang, hvad skal jeg gøre ved det og er det normalt?

- Den køre MEGA langsomt (jeg ved godt den køre med en fed blanding, og kun på 16 % under tilkøringen, men alligevel! Den køre måske 30 - 40 km/t)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tilkøring af Inferno? (indstilling)
  • #1   30. jun 2007 Hvad for en bil er det?

  • #2   30. jun 2007 Per R.. Der står Inferno i overskriften, så mon ikke det er sådan en der er tale om? smiley

    // Andreas


  • #3   30. jun 2007 ´Nåårh hov :S undskyld havde ikke lige set Inferno.. læste ellers han besked 2 gange før jeg svarede :S hehe

    . Skumfidusen! .
    Jeg synes du skal prøve en af disse guides:



  • #4   30. jun 2007 Indkøring af motor.

    En rigtig indkøring af motoren er kritisk, for at opnå den hurtigste og mest driftsikre motorydelse. Tillad dig selv, at bruge ca. 1-1,5 time til indkøring af din motor.
    Indkøringsperioden er ikke tidspunktet, hvor du skal imponere vennerne, med din nye model. Du skal vente indtil motoren er helt kørt ind, før du prøver vedvarende højhastigheds kørsel.
    Under indkøring er det afgørende at motoren bliver sat til en fed blanding.

    Hvordan man ved om motoren får en tilpas fed blanding.

    For at afgøre om din motor får en tilpas fed blanding, skal du holde øje med følgende:

    • Tyk blå udstødningsrøg.
    • ”Blobrende” motorlyd.
    • Accelerationen vil ikke være livlig og pludselig.
    • ”4 takte” Normalt vil en 2 taktsmotor forbrænde hver 2. gang stemplet når top. Når motoren 4 takter, forbrænder den hver 4. gang stemplet når top. Al den uforbrændte brændstof vil tage varme og små metalpartikler med ud af motoren.

    Under indkøringsperioden kan det virke, som om at din motor ikke virker korrekt, med symptomer som motorstop, usammenhængende motorydelse og beskidte gløderør. Giv ikke op. Det er almindelige indkøringsproblemer, enhver ny motor må igennem. De vil forsvinde så snart indkøringen er overstået.

    • Brug brændstof, som du normalt har tænkt dig at køre med til daglig. Specielt indkøringsbrændstof er ikke nødvendigt.
    • Kør modellen på en flad hård overflade.
    • Kør uden karosseri, for at få ekstra motor kølning
    • Kør ikke helt tom for brændstof, da det kan resultere i en for tynd blanding.


    Den 1. tank brændstof.

    Når motoren er startet, så start ud med at køre langsomt, de første par minutter, indtil motoren er blevet varm. Kør modellen på en flad vejbelægning i en oval cirkel. Det vil få dig til at variere hastigheden narturligt. Under denne indkøringstid skal du accelerere og deaccelerere langsomt, for at undgå motorstop. Målet er simpelthen bare at holde motoren igang. Du må ikke køre med fuld hastighed under den 1. tank brændstof. Du må ikke holde hjulene over jorden og accelerere, høje omdrejninger uden belastning kan ødelægge motoren.
    Vær sikker på at motoren kører med fed blanding, (meget brændstof løber igennem motoren) kig efter følgende:

    • Motoren skal accelerere trægt.
    • Der skal komme en tyk hale af blå røg fra udstødningen, hver gang du accelererer.
    • ”Blobrende” motorlyd.

    Er dette ikke tilfældet, skal du dreje nålen til blandingsforholdet 15o ud (mod uret). Har du en motor med blandingsforhold for lave og høje omdrejninger, er det de høje omdrejninger du skal ændre på.
    Variere hastigheden mellem lav og medium, indtil den 1. tank er næsten tom. Stop motoren og lad den køle i 5-10 minutter før du fortsætter. Husk at stemplet skal være i bund, når motoren køler.


    Tank 2 og 3

    • Fyld brændstof på modellen.
    • Drej nålen til blandingsforholdet (de høje omdrejninger, hvis du har 2) ind (med uret) 45o (1/8 omgang)
    • Start motoren og fortsæt med at køre i den ovale cirkel, med variende hastighed, indtil 2. tank brændstof er brugt op.
    • Kør 2 tanke brændstof igennem med denne indstilling.
    • Husk at lade motoren køle i 5-10 minutter mellem påfyldning.
    • Husk at stemplet skal være i bund, når motoren køler.


    Tank 4 og 5

    • Genfyld modellen.
    • Drej nålen til blandingsforholdet (de høje omdrejninger, hvis du har 2) ind (med uret) 45o (1/8 omgang)
    • Start motoren og fortsæt med at køre i den ovale cirkel, med variende hastighed, indtil 4. tank brændstof er brugt op.
    • Kør 2 tanke brændstof igennem med denne indstilling.
    • Husk at lade motoren køle i 5-10 minutter mellem påfyldning.
    • Husk at stemplet skal være i bund, når motoren køler.


    Finindstilling af motor.

    Finindstilling af motoren skal gøres mens motoren har sin normale arbejdstemperatur, og efter den er kørt ind. Motorens ydelse er afhængig af brændstoffets blandingsforhold. Gør du blandingen tyndere, vil du øge motorens ydelse, indtil du når dens mekaniske begræsning. Gør du blandingen tyndere efter dette punkt, vil det resultere i dårlig ydelse og beskadigelse af motor.

    For finindstilling af motor.

    Drej nålen til blandingsforhold ind (med uret) 1/16 omgang og fortsæt kørsel. Læg mærke til om ydelse og hastighed øges. Fortsæt med at gøre blandingen tyndere med 1/16 omgangs intervaller indtil:

    • Der ikke længere kan mærkes en ydelse eller hastigheds forøgelse eller
    • Motoren har udsættere ved høj hastighed eller
    • Motoren bliver overophedet.

    Symptomer på overophedning:
    • Damp eller røg fra motorens overflader.
    • Tøven acceleration. (som om den løber tør for brændstof)
    • Knalde eller klapre lyde under acceleration.
    • Tomgang varierer

    En af ovenstående symptomer indikerer at blandingen er for tynd. Drej nålen til blandingsforholdet ud igen (mod uret) 1/16 omgang, skal du ikke konkurrere, vil jeg rekommendere at dreje den yderligere 1/16 omgang ud, for at øge levetiden på din motor.

    Tillykke du er nu klar til at køre med din model.



  • #5   30. jun 2007 Indstilling af Nitromotor. Af Rudi Christensen

    Der har været skrevet meget frem og tilbage om dette. Der har været mange spørgsmål og der har ikke mindst, været mange forskellige meninger, om hvordan en motor skal stilles ind. Jeg har før skrevet en guide omkring tilkørsel af motoren. Nu er det måske på tide, at skrive lidt om, hvordan man får motoren indstillet optimalt. Jeg går primært i detaljer omkring bundskruen, da det nok er den folk er mest "på-herrens-mark" med. Dernæst bliver der forklaret en smule om topskruen og så lidt om de forskellige vejrtyper og hvorfor de kræver en extra justering.

    Denne guide kan bruges til alle slags motorer, da de alle bliver fodret af en karburator og derfor er grundlaget for tuning den samme.

    1. Start med at varme motoren op. Dette gøres bedst ved at give lidt gas op til omkring 50-60% ved jævne mellemrum. Alt efter motorstørrelse, type og ikke mindst den justering den i forvejen har, kan det tage alt fra 30-60 sekunder.

    2. Bring motoren i tomgang. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så justér tomgangsskruen (med uret) indtil den har en stabil tomgang.

    3. Efter den har stået i tomgang i ca. 10 sekunder, klemmer du med tommel og pegefinger på brændstofslangen. Det er så nu den vigtige observation kommer.

    3.1 Omdrejningerne ændrer sig ikke og den dør bare med det samme - Bundskruen er justeret til en alt for mager blanding. Giv den en kvart omgang ud (mod uret).

    3.2 Omdrejningerne stiger ret meget og der går over 5 sekunder før den dør - Bundskruen er justeret til en alt for fed blanding. Giv den en kvart omgang ind (med uret).

    3.3 Omdrejningerne stiger kun lidt og den dør ret hurtigt. Bundskruen er justeret korrekt.

    Hvis man landede på 3.1 el. 3.2, så følges retningslinjerne endnu en gang, indtil den har den perfekte blanding på bundskruen. Tomgangen kan også have ændret sig, hvis du foretager store ændringer på bundskruen. En fingerregel siger at når bundskruen skrues ud, så skrues tomgangsskruen ind. Derfor kan det være muligt at du, efter endt justering af bundskruen, lige skal finpudse tomgangsskruen. Men gør det endelig ikke, mens du justerer bundskruen. Hvis din motor ikke kræver de helt store justeringer (en kvart omgang er for meget - så jeg lander mellem 3.1 og 3.2 konstant), så justér mindre hver gang.


    Topskruen (highspeed needle) skal justeres så motoren aldrig kommer over 135-140 grader. Mager blanding = høj temperatur, Fed blanding = mindre høj temperatur. Den optimale temperatur er meget forskellig fra producent til producent, men jeg vil anbefale at den ligger mellem 110 og 130 grader. Der er egentlig ingen rigtig guide til at justere topskruen, så kør med bilen, som du vil bruge den, aflæs temperaturen (helst med en infrarød måer) og justér derefter. Høj temperatur afhjælpes ved at skrue skruen ud (mod uret) og en lav temperatur afhjælpes ved at skrue skruen ind (med uret).


    De forskellige vejrtyper og "efter justéring" pga. dette.

    Fugtigt vejr betyder at luften indeholder en større mængde af vandmolekyler. Disse bliver, modsat hvad de fleste tror, suget med ind i forbrændingskammeret. Det betyder et fald af iltmolekyler og derfor bør blandingen justeres lidt til den mager side.

    Tørt vejr er så omvendt og derfor farligt, hvis man går direkte fra en meget fugtig dag, til sahara omgivelser. Her skal du fede motoren til, så de mange iltmolekyler, der nu er til stede, også bliver brugt fornuftigt, nemlig ved at tilsætte mere brændstof til forbrændingen.

    Høje og lave temperaturer har også meget at sige, omkring justering af karburatoren. Mange tror, desværre, at når det er varmt, så skal den fedes til, for at sænke temperaturen og når det er koldt, så kan man sagten mager den til, for at hæve temperaturen. Dette er noget sludder og lad mig forklare hvorfor.
    Kold vejr indeholder flere iltmolekyler i et givent rum end varmt vejr. Når der er flere iltmolekyler skal motoren have mere brændstof for ikke at være alt for mager. Så derfor husk - varmt vejr = mager indstilling og koldt vejr = fed indstilling.

    Håber dette spreder lidt positivt lys over de frustrende eftermiddage på vejene rundt i Danmark


  • #6   30. jun 2007 Det skal dog siges at begge guides er Copy/paste smiley

    . Skumfidusen! .
    Hvis du stadig ikke kan få den til at køre ordenlig efter du har prøvet de guides.. er du naturligvis velkommen til at spørge igen smiley


  • #7   2. jul 2007 Okay, tak! jeg fik den til at køre rigtigt godt igår!
    Min far han var med, fordi han ville måle hvor hurtigt den kørte (Han sad på sin MC). Den så ud til at køre rigtig hurtigt, men det viste sig at den kun kørte 40 km/t?
    Godt nok køre jeg på 16 % (går senere op på 25 %), men er det ikke lidt underligt, når jeg har fået at vide at den køre 70 - 80 km/t?


  • #8   2. jul 2007 ... motoren lød til at være justeret perfekt. Den var bare utrolig langt tid om at komme op på de 110 grader.
    dvs. når jeg startede på 80 grader tog det måske 10 - 15 min. at få den op på 110 grader?
    Liiiiiiidt mystisk!


  • #9   2. jul 2007 (Den Inferno jeg taler om er selfølgelig den i min profil, bare så i ikke ere i tvivl!)

  • #10   1. okt 2007 Alle problemerne er løst. Lorte brændstof + Ikke speciel god indstilling smiley

Kommentér på:
Tilkøring af Inferno? (indstilling)

Annonce