{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
810 visninger | Oprettet:

HBX savage servo {{forumTopicSubject}}

Hej,
Jeg er lidt ny i det her. Jeg har næsten lige købt en HBX Savage og undrer mig over at servoen hele tiden står og kører/tikker og nogle med små ticks der drejer hjulene en smule. Skal den opføre sig sådan? (Hvis det giver mening?) Svært at forklare men man kan åbenbart ikke uploade en video.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  HBX savage servo
  • #2   30. jan Mange servoer står og knurre/larmer fordi de kæmper med at centrere når de er koblet op til noget og derfor er udsat for belastning. Også selv om den faktisk ikke laver noget.

    Det med at den laver små ryk kan være grundet at der er små forstyrrelser mellem sender og modtager.

    Hvilken type fjernstyring er der tale om? Snakker vi et am/fm anlæg eller 2.4GHz anlæg?

    Du kunne evt. prøve at sætte en såkaldt glitch buster eller power cap i modtageren for at se om det kan afhjælpe problemet.

    Der er en tråd om emnet her ->
    https://www.rcgalleri.dk/forum/teknik/94641-glitch_bustere_funktion_m_m_

    Hvis du har loddeevnerne i orden kan du selv lave dem.
    Her er en vejledning til det.
    https://www.instructables.com/How-to-make-your-own-recever-glitch-buster-for-1/

    De kan også købes, men dog er de ret dyre efter min mening:
    https://www.ryeskovracing.dk/vare/futaba-rx-capacitor-1800uf-2/

    Man kunne engang købe dem de fleste steder, men det lader ikke til at være tilfældet mere. Det er nu også billigere at købe stumperne selv og sætte dem sammen.

    https://elextra.dk/komponenter/kondensatorer/elektrolyt-kondensatorer/4700uf-16v-lodret-elektrolyt-%C3%B816x315mm-105c/H39619

    https://softgenie.dk/radial/1788-elektrolyt-radial-kondensator-16v.html#/lyt-1000uf

    https://softgenie.dk/dupont-crimp/332-dupont-1-pin.html <- 2 polet stik

    https://softgenie.dk/dupont-crimp/333-dupont-1-pin.html <- 3 polet stik (servo stik)

    https://softgenie.dk/dupont-crimp/336-dupont-hun-connector.html

    Hvis det skal være lidt nemmere.
    https://softgenie.dk/stik-connector/55-hun-til-hun-ledninger.html
    Så kan man blot klippe dem over på midten og udskifte de enkelte stik med et 2 eller 3 polet.

    Det kan jo også være noget andet som skaber problemerne men dette er i hvert fald et bud på hvad det kan være.


  • #3   31. jan Hej Danny,

    Tak for dit lange fine svar, det med at den knurre giver god mening, så den del lyder til at være ok. Så er der glitch busteren som kunne være sjov lige at prøve af. Jeg kører i øvrigt med et 2.4GHz anlæg. men umiddelbart har jeg kun en ESC (det hvide stik er til et par LED forlygter), kan man sætte den på den eller?


    profilbillede
  • #4   31. jan Hej Bjarne.

    Velbekom, ja jeg har det nok med at komme med lange svar. Men det er af og til det som det kræves for at få en fyldestgørende forklaring på hvad det kan skabe et problem og hvordan man evt. kan komme det til livs. Om ikke andet så forslag dertil.

    Hvis du har muligheden for det så brug et y-kabel. mellem modtager og servo.
    Så kobler du servoen til det ene stik og glitch busteren i det andet.

    https://hobbykarl.dk/shop/246-servoforlaenger-y-kabler-kontakter/10266-y-kabel---6cm-med-jr-stik/

    Dette kan man også lave selv, men det er bøvlet og det kræver noget special værktøj for at det bliver rigtig godt.

    Målene på det viste billede nedenfor er blot for at illustrere at de findes i forskellige længder og typer.
    Men da du næppe har behov for et kabel som er alen langt.
    Så burde et på en 60mm være alt rigeligt til dit behov.

    En lille forklaring omkring farver på kablerne. For det tilfælde at du ikke er bekendt med dem allerede.
    Dem med brun, rød og gul kabel bliver oftest kaldet JR typen og sidder på bla. Savöx servoer.
    Den med sort, rød og hvid sidder på bla. Futaba og der er stikkene anderledes, da de har en lille flig på hunstikket og en fals på hanstikket for at man ikke kan vende det forkert.
    En tredje farvekombination er sort, rød og gul og de ses på bla. HiTec servoer.
    Kable typerne findes som flad eller snoet.

    Du skriver at du har et 2.4GHz anlæg, det som jeg så kommer til at tænke lidt over også, er om den servo der er til styretøj er analog eller digital, det kan også have en indvirkning på spjætteriet efter hvad jeg har læst.
    Analog og digitale servoer opføre sig ikke ens og de fungere på forskellig vis. Eller de håndtere de signaler de får fra modtager på forskellig vis.
    Der findes noget info omkring forskellen på analog og digital servoer her. Det er på engelsk blot til orientering. Uden at ville fornærme dig så kender jeg ikke dine Engelsk kundskaber.
    https://www.radiocontrolinfo.com/the-difference-between-analog-and-digital-rc-servos/

    Du kan jo lige kigge på det og giv lyd om hvad du tænker.


    profilbillede
  • #5   2. feb Hej,

    Det var nu også positivt ment med dine lange svar, jeg lærer en masse, de gør det lidt nemmere at søge når man ved hvad stikkene hedder smiley Det giver god mening med Y kablet, hvor stor kondensator volt mæssigt ville du gå med? Jeg kører med 7,4V 2S, så mon ikke 10V vil være nok til diverse støj? Jeg søgte lidt på 2.4GHz anlægget men kan ikke finde meget, på én side står der at det er digitalt, så det vil jeg umiddelbart gå ud fra, kan jeg se det nogle steder?
    Nu jeg lige har dig, hvad hedder det hvide stik så og ved du hvor man kan få Y-kabler til det? Det er drengens bil, så jeg tænkte at der skulle lidt mere lys på, og ville så koble det på den "hvide" udgang nu vi bruger den anden til servo. Er der nogle steder der er bedre end andre til lys osv.?


  • #6   2. feb Hej Bjarne.

    Jeg tog det heller ikke som kritik, men der er jo nogle som syntes at lange og uddybende svar er overflødigt.
    Dog tænker jeg lige som dig, at jo mere information man får desto mere lære man.

    Nå men tilbage til sådan en glitch-buster, om det er en kondensator/elektrolyt på 10V eller 16V har ikke det store at sige, dog handler det om at den er på så mange mikrofarad (uF) som muligt f.eks. 4700uF.
    Det sådan en glitch-buster gør er at agere som en strømreserve/mikrobatteri.
    Nogle servoer er mere sultne end andre og det kan trække store veksler på det interne BEC kredsløb i ESC'en.

    Som udgangspunkt så tvivler jeg på der kommer mere end 5V-6V ud til servo fra modtager/ESC som i dette tilfælde er bygget sammen som en enkelt enhed.
    Jeg ved ikke om du har udstyret til det, men hvis du har et multimeter, så burde du kunne måle hvor mange volt der sendes ud til servo.

    Hmm det er det lille hvide 2 polet stik som sidder i modtageren/ESC som du spørger til ikke sandt? Det ser ud til at være ganske lille.
    Jeg er lidt usikker på hvad det hedder, der håber jeg der kommer nogle andre på banen som med 100% sikkerhed kan fortælle dig hvad det hedder. Det er der du påtænker at koble mere lys til ikke sandt?.
    Dog ved jeg ikke helt om du skal være varsom med at koble mere lys direkte til modtager/ESC.

    Derfor kan en anden løsning være, om end den vil blive noget dyrere. Vil være at du benytter en så kaldt BEC. Det er en dims som kan fodre div. ekstra ting med strøm direkte fra batteriledningen på ESC siden.
    Jeg har lavet en lille tegning eller diagram om du vil, for at illustrere hvad jeg snakker om. Billedet finder du nederst i indlægget her.

    BEC'er findes i flere afskygninger og prislejer.
    Men for at det ikke skal blæse bunden helt ud af budgettet for dit projekt så er her en som ikke er så dyr.
    https://fjernstyret.dk/hobbywing/ubec-3a-2-6s.html?search_query=BEC&results=453
    De findes dyrere og mere avancerede hvor man kan programmere dem, en af disse er Castle Creations 10A BEC som man kan programmere igennem en USB dims via sin pc.
    Jeg bruger dem selv, men at skulle ud og købe både BEC og USB dims er nok lige i overkanten af hvad et projekt som at sætte lys på knægtens bil kan bære.
    Med mindre du påtænker at super opgradere bilen med kraftige LED'er og lysbroer. Så vil det være stærkt overdrevet med en sådan ekstra opsætning.

    2.4GHz anlæg er altid digitale, jeg har i hvert fald aldrig hørt andet, men men vil dog ikke afvise at de kan findes som analog. Dog tvivler jeg på dette.

    Næh det er din servo til styretøjet som kan være analog, den kan også være digital. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for om den er det ene eller det andet.
    Du kan måske slippe for noget af larmen hvis du en dag vælger at udskifte servoen til en anden, nogle servoer larmer mere end andre.
    Jeg hader at de larmer, så jeg har fundet nogen som ikke siger et kvæk med mindre de arbejder.
    Jeg har en video af det hvis du er nysgerrig.
    https://www.rcgalleri.dk/video/diverse-rc/20751-xpert_wr_6601hv_servo

    Det er forbandet at vi ikke længere kan ligge videoer op, godt vi har YouTube i stedet for. Hvis du har en konto på youTube så kan du smide en video op som demonstrerer hvor meget eller lidt den larmer.

    Nå men du kan jo lige se om der er noget af dette du kan bruge, giv lyd hvis du har spørgsmål. Så vil jeg forsøge at svare efter bedste evne.


    profilbillede
  • #7   5. feb Hej,

    Ja jeg må lige se om jeg kan oprette mig på Youtube. Ok misforstod lige det med senderen. Der står ikke noget på selve servoen, men i og med at det ikke er verdens dyreste bil kunne jeg gætte på at den er analog. Jeg har i øvrigt 5V på den. Interessant med sådan en BEC, så kunne mit projekt jo godt ligne noget som vedhæftet billede. Så skal jeg bare lige finde det sted der forhandler det meste :).


    profilbillede
  • #8   6. feb Hmm. Jeg sidder og kigger på dit diagram, der er noget som ikke helt huer mig.
    Du har lavet en samling med et Y-kabel med JR stik, der hvor dit 2S LiPo kobles sammen med ESC.
    Du skal være opmærksom på at JR stik ikke er egnet til stor strøm transport.

    Hvis du er ferm med en loddekolbe så har du mange muligheder for at lave et special y-kabel og jeg ved ikke om det er det som du har i tankerne?

    Hvis jeg ser rigtigt så er stikket mellem batteri og ESC deans stik.
    Der imellem kan du sætte en hjemmelavet adapter hvor BEC'en er sat på.
    Jeg gætter på at lednings tykkelsen på batteri og ESC er 12AWG
    Så der skal du lige have fat på noget i tilsvarende tykkelse.

    Jeg har lavet et diagram hvor jeg forsøger at vise hvordan det kan se ud.

    Sammenkoblingen mellem elektrolyt og servo ser fin ud.


    profilbillede
  • #9   6. feb Hov ja du har ret jeg blander tingene sammen, batteri stikket er Deans stik, de der T-stik og det jeg mente. Findes der Y kabler med Deans stik?

    Det gør der kan jeg se og så kan man vel sætte et Deans stik på den BEC du linker til?


  • #10   7. feb Ja du kan jo i princippet sætte et hvilket som helst stik på en BEC.
    Så det er blot at indkøbe det han deans/T-stik. der er behov for til at kunne koble BEC'en direkte til batteriet.


Kommentér på:
HBX savage servo

Annonce